skihytte.nu

"Det perfekte sted for en hyggelig og aktiv skiferie"

Der er 13 sengepladser i hytten, og alle pladser har puder og dyner. Sengelinned medbringer man selv. Husk også selv at medbringe håndklæder, bademåtter, hårtørrer osv. til eget brug.


Indretningen af sengepladser kan se på viste plantegning.

Den viste hytte er privat ejet, og ejeren er Dansk og bosiddende i Danmark.

Beliggenhed

Dette er en af de bedst beliggende bjælkehytter i Trysil i Norge, og den udlejes både i skisæsonen, og i sommermånederne, hvor området er populært blandt dem der holder af Mountain biking og vandreture i fjeldet.


Der er flere forhold som gør hyttens beliggenhed så god:


  • Udsigten fra hytten er betagende flot, og der er et bredt view ud over Trysil by og omegn.
  • Om vinteren kan man spænde skiene på ved hytten, og så glide diekte ud i skiområdet, og når man har fået nok skiløb for dagen, så kan man også glide direkte tilbage til hytten. Fantastisk !
  • Langrendsløjper har fint trukne spor hele vinteren, og de er ikke langt fra hyttens placering.
  • Om sommeren kan man sætte sin Mountain bike i gang ved hytten, og så i øvrigt gøre som skiløberne gør om vinteren.
  • For dem som ønsker at trave en tur, så er man her allerede et godt stykke op af fjeldet, og det betyder at man ikke behøver at køre nogen steder for at starte sin vandretur.

Lejeprisen på hytten varierer en del, afhængig af sæsonen, og her er det anbefalet at kontakte udlejer tidligt før sæsonen – se menupunktet "Kontakt- og reservations information".


Den ugentlige lejepris for en hytte så stor som denne, kan ved første øjekast virke dyr, men her er det vigtigt at omsætte denne pris til en pris pr person, og så vil det for det meste sagtens kunne konkurrere med andre udlejningssteder, som slet ikke kan måle sig med denne hyttes beliggenhed og kvaliteter.